Jeg havde glemt alt om bloggen, og som det så ofte sker, så driller teknikken. Jeg har ikke modtaget de mails, du har sendt, fordi videresend-funktionen åbenbart er gået kold. Jeg skynder mig nu at få skrevet noget her en halvanden uge inde i forløbet, og jeg vil forsøge at være lidt refleksiv, selvom sidste uge efterhånden er nogle dage væk.

Det var med en del sommerfugle i maven, at jeg drog afsted onsdag kl. 06:30 fra Østerport. En stor udfordring for mig i dette praktikforløb er uden tvivl at vi skal SÅ tidligt op for at nå derud i tide. Frederikssund er meget langt væk, især når man indtil marv og ben er B-menneske.
Jeg brugte onsdag på at observere, og jeg havde umiddelbart lidt svært ved at finde hoved og hale i det hele. Da jeg gik i skole, siger jeg nu gammelklogsagtigt, mødte vi til tiden, og jeg husker det også som om, at vi var fokuserede på undervisningen. Hvorvidt det er sådan, jeg VIL huske det eller om det rent faktisk var sådan, det hang sammen, kan man jo så tænke lidt over. Her i 5.b var det under alle omstændigheder ikke tilfældet. Nogle af eleverne kom dryssende efter mødetid, og det var lidt som om, at der skulle bruges lang tid på at undskylde manglende bograpporter og lign., i stedet for at fokusere på, at vi skulle i gang med noget nyt og spændende – nemlig Erik Menneskesøn.
Nå, men arbejdet gik i gang, og her satte Rikke eleverne til at gå i gang på en kreativ måde med bogen. Eleverne skulle fordele sig ud på forskellige arbejdsopgaver, hvor de fx skulle tegne Valhalla, Ragnarok og Skabelsesberetningen. Reaktionen var lidt blandet mellem eleverne, da de fandt ud af, at de skulle på biblioteket og IKKE måtte bruge computere.
Vi gik ned på biblioteket, og eleverne gik i gang med at lede. Nogle var på opgaven med det samme, mens andre på forhånd havde givet op. Jeg syntes, det var svært at være opmundrende, dels fordi jeg ikke kendte børnene rigtigt og dels fordi jeg egentligt også var ret forvirret over, hvad der foregik. Herefter gik børnene i gang med at læse om de forskellige ting og resten af tiden gik faktisk med det.

Fredag var vi afsted igen, og her var aftalen, at Rikke skulle dække den ene halvdel, dvs. to lektioner, og Sabina og jeg skulle dække den anden. Rikke satte eleverne i gang med deres kreative arbejde, og Sabina og jeg valgte at gå rundt for at sludre lidt med børnene og få en fornemmelse af, hvem de var. Vi brugte lang tid i en pigegruppe, som var en sjov blanding af piger med gå-på-mod og især én, der var frustreret og meget opgivende. Sjovt nok var vi mere interessante end selve skolearbejdet, men vi fik da hjulpet dem på vej.
Nu var det vores tur til at undervise – Sabina ville tage sig af personkarakteristik af personerne i Erik Menneskesøn, mens jeg ville tage mig af sproget. Vi aftalte at dele eleverne ud i mellem os, så vi startede med to grupper i stedet for en hel klasse. Det viste sig at blive ret interessant! Jeg havde forberedt noget arbejde hjemmefra i samarbejde med Rikke, og vi gik derefter i gang med højtlæsning af nogle forskellige passager fra teksten. Min idé var at beskæftige mig med talesprog overfor det poetiske sprog, og det kom der meget godt ud af. Den første gruppe var meget passive og jeg følte i den grad, at det var svært at få en dialog i gang. Jeg skal nok have mig flere ting for øje: det er nyt stof og ikke mindst så er det en ny voksen, der beder dem om noget – det kan kun være et pres. Den største udfordring var altså at få dem til at sige noget, hvilket gjorde, at jeg måtte sænke niveauet fra det planlagte, da jeg vurderede, at det var mere vigtigt at vi fik TALT SAMMEN om tingene, end at jeg stod og smed en masse stof ned over hovedet på dem, som måske var for svært.
Det var da også derfor, at jeg var ret overrasket, da den nye gruppe kom ind og tog plads. Her var der flere, der gerne ville læse op frivilligt, og mange af dem havde rigtig spændende observationer om sproget. Det står fx stadig helt klart, at én af eleverne fortalte, at han syntes, at punktummerne var tydeligere i det poetiske sprog end i talesproget – det var sgu da imponerende, når vi har med en 5. klasse at gøre!

Den her forskel på elever får mig sådan til at undres – hvorfor var den anden gruppe så meget længere fremme i skoene og opsatte på at sige noget – og tænke selv? Opdelingen af klassen havde været 100 % tilfældig, så det var samtidig ikke noget, jeg kunne være forberedt på. Hvordan skal man komme om denne niveaufordeling, når man pludselig står med en hel klasse? Det er i den grad tanker jeg tumler med til på fredag.